Hej kajkageentusiaster,

Jeg står og vil gerne skifte bank. Jeg har haft Sydbank i 19 år, men føler ikke jeg får andet end gebyrer og renter smidt i nakken af dem, og service har jeg aldrig oplevet fra dem.

Optimalt, ville jeg gerne kunne bruge en bank der har aktiesparekonti, som jeg i dag har ved NordNet. Om et par år skal vi også til at kigge efter hus, så det skal gerne være en bank der også er til at snakke med.

Hvad har I af gode erfaringer? Hvad skal man være opmærksom på?

Hi, hopefully someone can help me. Our Dog looks a bit like a Kangal. When you compare him with a kangal it gets quickly clear that kangals have way stronger front legs and another face shape. As we get him from a Dog-Rescue Organization we don’t have any information about his ancestors. He has a small amount of Kangal in his DNA (under 10%) but isn’t a direct descendant of one.

Before we got our Dog we were often in Denmark and we love your Country, but with him I am a bit worried that they will take him from us just because he somewhat looks like a Kangal with his fur color.

Do you have any tips on how to prove in Denmark that he isn’t a Kangal?

Best Regards

Velkommen til Teknisk Tirsdag! Dette er tråden, hvor man kan snakke om de sidste nye gadgets, spørge om hjælp til at fikse sin gamle bil eller diskutere nyheder, projekter, osv. indenfor den teknologiske verden.

Vil du technørde daglige, så besøg r/dktechsupport eller r/dkudvikler

^(Denne tråd oprettes automatisk hver tirsdag^) ^(kl. 7-ish -) ^Arkiv

Welcome to Tech Talk Tuesday! This is the thread where you can talk about the latest gadgets, ask for help with fixing your old car, discuss tech news or anything else related to tech.

^(This thread is posted automatically every Tuesday^) ^( at 7 AM-ish. -) ^Archive

Har lige opdaget at jeg synes alt canadisk er det bedste siden pandekager med vanilleis og chokoladesovs, uden egentlig at kende så meget til hverken Canada eller canadiske varer. Hvad kan jeg gå ud og købe i danske butikker, når jeg nu pludselig synes alt canadisk er det vildeste ?

Hello, firsteval I'm sorry if this is the wrong subreddit for this, I couldn't find one for studies in Denmark so I used this one.

I'm a French student looking to apply for a dannish bachelor in optagelse.dk but in birth year it says it must be between 0 and 99, it has to be an error right? Or is it age? Thank you.

God aften!

Jeg er ved at være godt sindsyg og kan ikke helt fornemme om jeg faktisk bare er et freak og været heldig i 4 årtier eller hvad der sker... Men er det bare blevet umuligt at skaffe sko over en størrelse 47 og tøj i mere end XXL? Var ude og shoppe for 2 uger siden og i måske lidt over halvdelen af butikkerne havde ikke mere end måske et par sko i 47 eller større. Tøj i størrelse XXXL var virkelig maks i nogenlunde de samme butikker. Ved godt der er butikker specielt til store størrelser, men sjældent med de store mærkevarer som Tommy, Calvin Klein, Lacoste, Boss, Ralph osv.

Jeg er med på at nogle måske taber sig og ikke skal bruge så store størrelser i tøj, så det markede kan svinge, men folk får da ikke pludseligt mindre sko?

Er jeg helt galt på den eller markedsføres der bare ikke store størrelser i Danmark på samme måde som tidligere?

Noget af det, der skuffer mig allermest ved fællesskabet her for tiden, er det niveau som lægges for dagen, i diskussioner der berører Grønland. Én ting er det generelt lave niveau, de overfladiske kommentarer, den banale indignering, osv. osv., noget andet, og det er det, jeg vil forsøge at give mig i kast med her, er den slags argumenter, der afspejler en decideret imperialistisk attitude hos nogle mennesker, når det kommer til spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed. I kan lytte til den fantastiske 9. Symfoni af Beethoven, dirigeret af Henrik Blomstedt, mens i læser. Det gjorde jeg mens jeg skrev.

#####1. "Smid Grønland ud af Rigsfællesskabet!"

Lad mig starte med ét af de argumenter jeg har set fra tid til anden. Tilsyneladende ofte fremført i en form for "afmagt," foreslås det, at man smider Grønland ud a Rigsfællesskabet, på røv og albuer, så at sige. "Farvel, og ingen bloktilskud, forresten!"
Lad os bare starte med at etablere, at dem i en metropol som, mod et i periferien fundet folks vilje, vil afskære folk og land fra Riget, er den modsatte side af den samme imperialistiske mønt, der mener, at folk og land er til køb og salg. På samme måde som Trump har måttet mene at Grønland kunne købes af Danmark, for ussel mammon, eller blot overtages gennem pressionsmidler, økonomiske og/eller militære, er metropolens befolkning der mener, at det at smide et "utaknemmeligt" folk og land ud af Riget er en given løsning på "utaknemmeligheden," ligeså imperialistiske, og underkender det grønlandske folks ønsker. Det er ikke op til den danske metropol at bestemme, hvorvidt Grønland må være en del af Riget. Vi skriver ikke 1916 længere, og land og folk fjernt fra Slotsholmen er ikke noget man kan handle.

#####2. Det underlæggende sadomasochistiske retorik i sammenligningen med USA's behandling af indfødte folk, og kolonier

Som en forældre, der ikke elsker sit barn, eller en ægtemand der ikke elsker sin kone, men har brug for barnet, konen, at kontrollere, for at bekræfte sig selv, og derfor falder sammen i frygt over at miste, den dag barnet, konen, agter at gå fra hjemmet, kommer retorikken om, at andre ikke ville kunne elske Grønland, som Moder Danmark har elsket Grønland. "Tænk på alt vi har gjort for jer," ja tænk.
Som i alverdens andre kolonier har koloniseringen af Grønland også været en moderniseringsproces, der også har bragt goder med sig, men som bestemt også har bragt negativt med sig. Og da Grønland ønsker at genforhandle forholdet, er det hverken Danmark eller Grønland værdigt, at man på den måde forsøger at manipulere Grønland, gennem frygt, og implicitte trusler, til at glemme det, de egentlig vil kritisere, eller tilsidesætte det, der er deres ønsker.
Samtidigt findes der i denne retorik, også en hvis grad af masochistiske tendenser. Det handler ikke kun om at kontrollere Grønland, men også om, at man underordner sig en anden, større magt, en idé, om, at kun gennem Rigsfællesskabet, kan man gøre, hvad der er bedst for Grønland.

#####3. Benægtelsen af at selvstændighed overhovedet er en mulighed.

Jeg har sagt det før, men mange gange fremføres der et argument, fra modstandere af grønlandsk selvstændighed, som på mange måder spejler den slags argumenter, som nogle socialister fremførte for omkring 120 år siden, i det, der i socialistiske kredse er kendt som "det nationale spørgsmål:" Bør arbejderbevægelsen støtte koloniserede folks selvstændighedskampagner? En del, bl.a. anført af Rosa Luxemburg og andre polske socialister, argumenterede for, at nationalistiske kampagner altid var af borgerlig eller småborgerlig karakter, og selv i de tilfælde hvor et folk kunne opnå selvstændighed, ville den selvstændighed kun være nominel, og den unge nation ville hurtigt indlejres i andre, ofte større, imperiers interessesfærer: Hvad får polakker ud af selvstændighed fra Østrig og Rusland, hvis de blot kommer under tysk overherredømme i stedet? Lenin kom med et venstreorienteret svar på kritikken, men her vil jeg ikke genoplive en gammel skisma i venstrefløjen, men blot tale om andre selvstændige nationer, spredt udover kloden.
Der findes mange, mange lande, der bredt anerkendes som selvstændige, men som i virkeligheden står i dybe afhængighedsforhold til regionale magter og stormagter, som garanterer deres forsvar, eller understøtter en del af deres drift. Nogle i mere (neo-)koloniale relationer end andre. Herhjemme i Europa er der et land som Island, der ikke selvstændigt driver sit forsvar, og der er et land som Hviderusland, hvor Lukasjenkos regime får udbredt støtte af Putins regime i Rusland, både sikkerhedsmæssigt, men også på andre parametre. Stillehavsregionen og det Indiske Ocean har østater hvis forsvar, økonomier, osv. osv. bestemt ikke udspringer fra østaterne selv. Caribien og Centralamerika har også lande, hvis selvstændighed man kunne kritisere. Vi tilskriver disse stater en autonomi og en status, som man nægter at give Grønland som en mulighed. Til tider går der god gammeldags borgerlig økonomisk politik i den, a la "hvis Grønland vil være selvstændigt, så skal vi dæleme ikke betale deres forsvar, og alle andre relationer til Danmark skal også frafalde!" Se så tilbage til punkt 2.
Misforstå mig nu ikke. Jeg er jo husmarxisten. Og en masse god kritik af neokolonialisme, af forhold mellem centre og periferi, forholdet mellem det globale Nord og Syd, diskussion af afhængighedsteori, verdenssystemer, osv. osv. er lige min kop te. Men vi kan ikke nøjes med at anvende disse stærke og radikale analyser til at afdække den manglende realisering af selvstændighed i en evt. grønlandsk situation, hvis ikke vi er villige til at anerkende den kapitalistiske status-quo's indvirken globalt, og vores egen rolle i den.

#####4. Behandlingen af grønlandske politikere som børn, og overdrevent fokus på bestemte politikere.

En del af debatten bliver enormt unuanceret, fordi man eksempelvis tager personager som Pele Broberg, og gør deres retorik almengyldig for hele den grønlandske selvstændighedsbevægelse. Det er slående hvordan det grønlandske regeringsparti, Inuit Ataqatigiit, og deres retorik stort set ignoreres, således man kan fokusere på typer som Broberg, Høegh-Dam og Fencker. Formanden for Naalakkersuisut, Múte B. Egede og resten af IA, som eksempelvis Aaja Chemnitz ignoreres, fordi, mistænker jeg, at deres argumenter er langt mere moderate.
Selvfølgelig bærer danske medier en stor del af ansvaret her. Det er slående at borgerlige medier—der samtidigt er de største—fremhæver de mest rabiate, og at man skal ud til Information for et finde et meningsfuldt interview i langform, med en repræsentant for IA. Den overdrevne fokus på forargelsesfaktor i vores dystopiske mediebillede forvrænger debatten i jagten på profit, noget vi også bør kritisere. For Pele Brobergs retorik er på ingen måder toneangivende for den siddende grønlandske regering, eller det arbejde de gør, i forbindelse med deres ønsker om selvstændighed.
Vi kan hertil lægge den misvisende præsentation af omstændighederne, hvor det fremstilles som om, at det er nu-eller-aldrig det gælder selvstændigheden. Repræsentanter for IA har gjort det klart, at man arbejder henimod selvstændighed, men at den selvstændighedsproces er lang, og vil indebære lange forhandlinger mellem Danmark og Grønland. Der er ikke tale om løsrivelse. Det fodrer tilbage i pointe 4, hvor flere modstandere af grønlandsk selvstændighed præsenterer de nuværende gældende omstændigheder, som værende dem, der er udgangspunktet for selvstændighed. Man tillægger altså grønlandske politikere en barnlig naivitet, som de bestemt ikke besidder, og prøver at fremstille det som om, at de ikke har styr på en disse.

#####5. Afvisningen af enhver diskussion af den koloniale historie, og en konstant stejlen over begreber.

Det her punkt er meget bredt. Det går fra den fuldstændigt absurde påstand om, at Grønland ikke har været en koloni, fordi der ikke var en plantageøkonomi med slaver, til at bortforklare kolonialisme, og den koloniale historie, med, at Danmark ikke var lige så slemme som belgierne var i deres afrikanske koloni.
Det må da, som grønlænder, være enormt frustrerende at møde idéen om, at deres nation ikke blev koloniseret, særligt fra medlemmer, endda til tider folkevalgte politikere, af den nation, der koloniserede dem. At benægte begrebet 'kolonis' anvendelighed, er en diskussion der lægger så langt væk fra enhver gængs forståelse af begrebet, både akademisk og i lægmandsbrug. Det er en mærkelig form for afvisning, hvor man simpelthen nægter at diskutere noget, i stedet for at tage stilling til de historiske omstændigheder for, at det dansk-grønlandske forhold i dag, har den form det har.
Samtidigt vil jeg sige, at jeg godt kan forklare og forstå afvisningen af begrebet, hvis man frygter at sættes i forbindelse med den bredere historiske kolonialisme, særligt i denne postkoloniale tid, hvor vi fordømmer diverse former for imperialisme. En form for benægtelse, en forsvarsmekanisme. Særligt hvis vi ser på det, gennem en nationalistisk linse, for hvem, at nationen må være pletfri (eller i hvert fald ikke så plettet som de andre,) og hvor man måske forbinder en særlig form for personlig stolthed eller andre følelser, med sin nationalidentitet. For hvis Danmark var en kolonialmagt, kan man så tillade sig at være stolte af Danmark?
Som jeg skrev for nyligt i en anden tråd, så skal man være forsigtig med at være "stolt over sin historie," hvis det betyder, at man samtidigt benægter eller fortrænger de dele af sit lands historie, man ikke synes passer ind i fortællingen, eller ikke har lyst til at forbinde med fortællingen, man er stolt af. Det handler ikke om, at man så skal gå i modsatte grøft, og føle skam over at være dansker. Det handler om, at overkomme det forhold til sin egen nation, overkomme den form for nationalisme, der risikerer at fører til, at vi lukker øjnene for de dele af historien, der ikke passer ind i det billede, man gerne vil være stolt af.
Det er også, afledt heraf, ser jeg ofte, en konstant beskydning af de, der gerne vil stille historien i et kritisk lys, der beskyldes for, at have en "bias mod hvide," det blev jeg selv for nyligt. Men er det en form for forudindtagethed, at ville afdække de dele af historien, som man måske ikke vil være stolt af, at diskutere dem? Hvis man ikke gør det, ender man så ikke med blot at genskabe de forståelser af historien der allerede eksisterer, uden muligheden for at diskutere med den?
Man er nødt til at komme ud over den forståelse af diskussioner om kolonialisme, og den dertilhørende historie, at det skal handle om, at nogen skal "skamme sig over deres ophav" eller deslige. Kritisk historieforskning er ikke en form for akademisk flaggelering, som jeg engang formulerede det andetsteds, og vi er nødt til at kunne se ud over de snævre nationalistiske skyklapper, der vil reducerer historien til en fortælling man kan være stolt af. Særligt når det kommer til at diskutere med et koloniseret folk, da nytter det ikke at affeje kritikken uden at engagere sig med den.

Jeg kunne sikkert finde på mange flere. Jeg ved også, at eksempelvis /u/worldly-stranger7814 møder den her slags kommentarer hele tiden. Og jeg ved også, at faghistorikere som overtegnede og /u/wolfetones456 har været ude, og forsøge at deltage i den historiske debat, ikke ved direkte at skulle melde ud, men blot i forsøget på at gøre folk bevidste om den eksisterende forskning og den akademiske konsensus, men at vi møder lignende kommentarer, som den præsenteret herover.

Der er mere til det end som så, og det er nødvendigt at vi har en mere meningsfuld debat. Fri fra bitterhed, barnlighed, og den slags. Jeg er af den holdning, at hvis man præsenterer noget af ovenstående 5 punkter, er der større chance for, at man puster til den nationalpopulisme som eksempelvis Pele Broberg udviser, end at man får en ordentlig diskussion af emnet.

Skulle adderall være lovligt i Danmark? Hvad synes I?

"Adderall er et lægemiddel, der indeholder amfetamin og deksamfetamin. Det bruges primært til behandling af ADHD og narkolepsi.

Det virker ved at øge niveauerne af dopamin og noradrenalin i hjernen, hvilket forbedrer koncentration, fokus og impulskontrol. På grund af dets stimulerende effekt bliver det ofte misbrugt som "studie-doping" for at forbedre præstationer, men det medfører risiko for afhængighed, hjerteproblemer og andre bivirkninger.

I USA er Adderall lovligt på recept, men i mange europæiske lande, herunder Danmark, er det strengt reguleret eller ulovligt."

Hej ude og hjemmes brevkasselæsere

Tak for tippet, med at genbruge pap til smart indpakning.

Jeg har nu et nyt spørgsmål. Findes der mon en dansk pendant til subben r/conspiracy ?? Altså findes der et nationalt forum for danskere med sølvpapirshatten godt skruet på og med hjerner der stikker i retninger som vores medier ikke dækker? Hvad sker der bag facaden i Danmark?💥🤯🎉🦄💐☝️

Jeg ved godt det betyder noget a la “vi gør det anerledes denne gang” eller “vi behøver ikke altid gøre tingene på samme måde”. Men det er så mærkeligt et udtryk og jeg kan ikke finde noget om hvor det kommer fra online. Nogen der sidder inde med noget viden omkring det? Jeg er vildt nysgerrig

I dag besluttede jeg mig for at lave thai-suppe. Jeg havde ikke alle ingredienserne, som opskriften sagde, så jeg freestylede lidt.

Til min store overraskelse endte jeg med noget, som virkelig smagte tæt på den orange Thai Box fra Netto. Og hvis der sidder andre Thai Box-fans derude, så ved I godt, at den orange er S-tier. Det er bare en skam, at inflationen også har ramt Thai Boxene, så de nu koster spidsen af en jetjager.

For ~200 kroner endte jeg med 10,5 gigantiske portioner.
Det havde nok kostet 800-900 kroner i Thai Box-indkøb.

Ingredienser

• 6 kyllingefileter
• 20 kaffir limeblade
• 2 spsk. chiliflager
• 600 g cherrytomater
• 100 g spinat
• 400 g champignon
• 4 dåser kokosmælk (helst 18 % fedt)
• 3 spsk. fish sauce
• 1 tsk. stødt koriander
• ½ dl sukker
• 2 spsk. panang-paste
• 2 hønsebouillonterninger, 2 grøntsagsbouillonterninger (opløst i 10-15 dl vand)
• Jasminris – så meget, du har lyst til at spise i dag

Fremgangsmåde

1. Gnid kyllingefileterne med olivenolie, og sæt dem i ovnen ved 180 grader varmluft i ca. 25 minutter.
2. Tag kyllingen ud, og lad den hvile i 10 minutter.
3. Skær kyllingen i tern – størrelse er valgfri. Misbrug ikke denne magt.
4. Børst champignonerne rene, og skær dem i skiver.
5. Skær cherrytomaterne i halve.
6. Sæt jasminrisene over. De skal normalt have 12 minutter på lav varme og derefter hvile i 10 minutter uden varme med låg. De kan sagtens stå længere, så ingen stress, chef.
7. Bring bouillon og kokosmælk i kog i en kæmpe gryde, så der er plads til alt bortset fra ris til sidst.
8. Tilsæt champignoner, panang-paste, fish sauce, sukker, chili, kaffir limeblade og koriander. Kog det op i omkring 10-15 minutter.
9. Tilsæt kyllingetern, tomater og spinat, og lad det koge op i 1-2 minutter.
10. Smag til med sukker, salt, fish sauce, chili og panang-paste, indtil du rammer den lige i røven.

Tips

• Kyllingen kan steges på forhånd – gør det i god tid, så det ikke skal times med resten af retten.
• Retten kan fryses... surprise.

Vi bør boykotte så mange amerikanske digitale tjenester som muligt, inklusiv streaming-tjenester. Det er den nemmeste form for slacktivisme og i kan gøre det øjeblikketligt.

De nordiske alternativer er:

Viaplay

https://viaplay.dk/

TV 2 Play

https://play.tv2.dk/

DR TV

https://www.dr.dk/drtv/

YouSee Play

https://play.yousee.dk/

C More

https://www.cmore.dk/

Dansk Filmskat

https://danskfilmskat.dk/

Nordisk Film+

https://nordiskfilmplus.com/

Filmstriben

https://biblioteket.filmstriben.dk/

Hej Institut for Sprogvidenskab

På baggrund af den seneste udvikling i USA er jeg nået frem til, at jeg ikke længere ønsker at tale med amerikansk accent, når jeg taler engelsk. Men før jeg kan lægge den på hylden, skal jeg finde et alternativ. Og det er svært! Canadisk ligger lige for, men hvis den orange klovn alligevel gør Canada til den 51. stat, er jeg jo lige vidt. Jeg kan i øvrigt heller ikke fordrage ishockey.
Der må være andre, der har gjort sig samme overvejelser. Så lad mig høre jeres overvejelser, tak!

Hej Danmark

Håndboldlandsholdet er blevet hyldet i dag hvor kongen holder en tale for dem. Det samme ville ske hvis fodboldlandsholdet vandt. Men hvor går grænsen? Hvilken sport bliver for lille til at kongen ikke holder en tale, hvis en dansker vinder et EM/VM? Hvad er kravene for at få sådan en hyldest?

Er der nogen i det ganske danske land der har oplevet at få en besked fra posten omkring en "pakke" i deres app, hvor den rent faktisk er nået frem og fundet ud af det er rigtigt?

Min mor har fået sådan en besked, og det er virkelig underligt, det er 10g der er sendt som pakke, fra Tyskland, og hun aner ikke hvem det er fra, hun har ikke bestilt noget (den skulle have været leveret i dag, men som altid er postnord langsomme.)

Jeg har selv prøvet at modtage en besked om at der nu venter en pakke til mig nede på pakkekontoret, for så at opdage at det var rekrutteringsfirma der havde sendt en flaske brus som tillykke med jobbet

Hej alle i r/Denmark,

Jeg vil gerne dele noget personligt, som jeg har gået og tumlet med i lang tid. Jeg har de sidste par år kæmpet med, hvad jeg vil kalde en mini-depression. Jeg har følt mig fastlåst, uden motivation eller drive til at ændre mit liv. Det begyndte stille og roligt at snige sig ind i hverdagen – jeg stoppede med at tage initiativ, trak mig fra venner og familie, og før jeg vidste af det, sad jeg bare foran en computerskærm og lod dagene glide forbi, manglede drive og initiativ til livet. Det skal være slut nu.

Jeg har mærket på egen krop, hvordan det kan føles, når man ikke tager hånd om sine problemer. De vokser. De skaber splid i relationer, og jeg har selv oplevet at såre dem, jeg elsker, fordi jeg lukkede helt ned. Det gik ud over mine venskaber, mit forhold til familien – og mit forhold til mig selv.

Men jeg besluttede, at det ikke skulle være sådan længere.

Jeg er begyndt til psykolog, og det er det bedste, jeg nogensinde har gjort. Jeg er langsomt ved at finde glæden i mig selv igen – en glæde jeg ikke har haft i lang tid, fordi jeg har haft det svært med, hvordan jeg så ud, og hvordan mit liv føltes. Nu vil jeg ud i naturen, snakke med mennesker og trække vejret dybt. Jeg begynder at tro på, at det hele nok skal gå. Jeg er herre over min egen krop og mit helbred, og nu tager jeg ansvar.

Derfor har jeg besluttet at tage afsted og gå Samsø rundt. Det bliver en tur på 3 dage, hvor jeg både udfordrer mig selv fysisk og mentalt. Men det er ikke bare for min egen skyld – jeg vil også gøre noget for dem, der stadig kæmper i stilhed.

Jeg har startet en indsamling til Psykiatrifonden, fordi jeg ved, at jeg langt fra er alene. 1 ud af 3 danskere oplever psykiske helbredsproblemer i løbet af livet, og især mænd er dårlige til at tale om det. Jeg arbejder selv i byggebranchen, hvor der ofte er en kultur om at "tage sig sammen" og ikke vise svaghed. Men virkeligheden er, at mange kæmper med stress, udbrændthed og depression – uden at sige noget.

Samtidig ved jeg, at mange unge i Danmark, især studerende, er pressede i hverdagen. Uanset om man bor i en studieby som Aarhus, København, Odense eller Aalborg, kan det være en udfordring at navigere i de sociale relationer og forventninger, der følger med studielivet. Mange føler sig ensomme, selv midt i store byer fulde af liv, og det kan være svært at finde balancen mellem studie, arbejde, sociale aktiviteter og tid til sig selv. Derfor er det vigtigt, at vi værner om hinanden og tør tale åbent om, hvordan vi har det – både når tingene går godt, og når de er svære.

Ingen skal stå alene med deres problemer.
Hvis du har mulighed for det, vil jeg sætte kæmpe pris på, hvis du vil støtte min indsamling. Alle bidrag – store som små – går direkte til Psykiatrifondens arbejde med at hjælpe mennesker, der kæmper med stress, angst, depression og andre psykiske udfordringer.

Her kan du støtte: link til indsamlingen (Som er en officiel indsamling igennem Psykiatrifonden)
Jeg har sat et mål på 3.000,- fordi det er 3 dages vandring, men vi vil selvfølgelig gerne skyde over!

Hvis du ikke har mulighed for at støtte økonomisk, kan du stadig hjælpe. Tag en snak med en ven, del dette opslag, eller bare husk at række ud, hvis du selv går og kæmper med noget.

Det første skridt er det sværeste – men det er også det vigtigste.

Tak fordi du læste med ❤️

Og en tak til u/larholm og resten af moderator teamet for at lade mig sprede budskabet!

Jeg skal tale med kundeservice hos fitnesskæden Sats. Nærmere bestemt er det via SATS kundeservice - SATS

Inde på deres hjemmeside kan man chatte med deres kundeservice mandag-onsdag mellem 12:45-15:45.

Problemet er, at jeg har fået denne besked frem på skærmen:

Du har ikke givet samtykke til funktionelle cookies, som er nødvendige for chat. Du kan justere dine cookie præferencer og brugeroplevelsen ved at klikke på cookien i nederste venstre hjørne.

Men nede i venstre hjørne af skærmen er der ikke nogen "cookie" man kan klikke på, i hvert fald er der ikke nogen på min skærm.

Hvis jeg går ind under mine cookie indstillinger er alle cookies slået til. Dvs. at der er ikke nogen begrænsninger ift. cookies på min computer.

Jeg har forsøgt at tilgå siden fra Edge, Chrome og Firefox samt fra min mobiltelefon hvor jeg ligeledes har Chrome og Firefox installeret udover at jeg også har prøvet med Samsungs egen browser (Internet hedder den åbenbart..). Og det er desværre samme problem hele vejen rundt.

Jeg ved godt at man kan skrive en e-mail til dem. Der er en svartid på 4 hverdage hvis man gør det hvilket gør at det ikke er brugbart for mig. Der er også mulighed for at ringe til dem, dog først i morgen. Så det dur heller ikke.

Jeg har vedhæftet et billede der viser problemet.

Jeg vil gerne vide om andre kan komme ind og chatte med kundeservice via chatfunktionen som jeg har omtalt ovenfor.

https://preview.redd.it/4wxlygsncxge1.png?width=2232&format=png&auto=webp&s=2a0fb508ca7197c13cee98901c61618ad3a51c71

Hej alle

Ovenpå alt hvad der sker i verden og de ændringer, som er kommet til på bl.a. Instagram og Facebook er jeg kraftigt begyndt at overveje, om jeg skal lukke mine profiler.

Jeg har i forvejen tænkt meget over, hvor meget tid jeg kan bruge på de her sociale apps, og jeg vil egentlig gerne være mere fri. Når det så bliver gjort muligt at sprede al den had, indsamle så meget personlig data og fjerne de regulationer, som skal beskytte brugerne, ja så er jeg virkelig begyndt at overveje, om tiden er til at lukke flere af mine konti på some.

Men hvordan forholder I jer til det hele? Og kender I andre tjenester, som man for eksempel kan erstatte Messenger med?

Ps. Mit spørgsmål er for at få inputs til, hvordan andre forholder sig til emnet og ikke for at skabe en diskussion.

God förmiddag kära kamrater!

Som alla andra har det inte gått mig förbi att Grönland och dess förhållande till Danmark har vart på tapeten på senaste och det är två saker som jag inte har lyckats googla mig fram till:

1. Som jag förstår det får grönlänningarna bara rösta på grönlänningar till Folketinget, stämmer det? Om så är fallet, vad är resonemanget/anledningen?

2. Om grönlänningarna röstar för självständighet så måste, som jag förstår det, Folketinget godkänna det för att det ska bli verklighet. Är detta godkännande endast formalia? Vad är resonemanget/anledningen?

Tacksam för all insikt och speciellt om du har juridisk bakgrund!

Edit: For those of you tragically bilingual I offer:

Good before-noon dear comrades!

As everyone else it hasn't passed me by that Greenland and its relationship to Denmark has been on the agenda lately and there are two things I haven't been able to Google an answer too:

1. As I understand it greenlanders can only vote for greenlanders to the Folketing, is that correct? If so, what is the reason(ing)?

2. If the greenlanders vote for independence then the Folketing, as I understand it, have to approve it for it to become reality. Is this approval merely a formality? What is the reason(ing)?

Grateful for all insights and especially so if you have legal background!