/r/ModelFolketinget

Photograph via snooOG

/r/ModelFolketinget

148 Subscribers

4

Forslag til ændring af Udlændingeloven

Følgende ændringer foretages:

§8 Ophæves. I §9 stk. 1. 2) ændres: "under 15 år" til "under 10 år"

I §9 stk. 2. ophæves: "underskriver en erklæring om efter bedste evne at ville deltage aktivt i ansøgerens og eventuelle medfølgende udenlandske børns danskuddannelse og integration" og erstattes med: "underskriver en erklæring om at ville deltage aktivt i ansøgerens danskuddannelse og integration. Integration- og Udlændingeministeren bekendtgør en prøve til sikring af dette. Prøven skal bestås indenfor to forsøg. Bestås prøven ikke bortfalder opholdstilladelsen."

I §9 stk. 4. ophæves: "medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod".

I §9 stk. 5. ophæves begge benævnelser af: "medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derimod".

I §9 stk. 6. ophæves: "medmindre særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod".

I §9 stk. 7. ophæves: " medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod".

I §9 stk. 8. ophæves begge benævnelser af: " medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, afgørende taler derfor".

I §9 stk. 10. ophæves: " medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derfor", og "10 år" ændres til "20 år".

I §9 stk. 11. ophæves: " eller hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, i øvrigt taler derimod".

I §9 stk 12 ophæves: " medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod" og "mindst 1 år og 6 måneders fængsel" erstattes med: "1 års fængsel".

I §9 stk. 16. ophæves: "1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, eller hvis ansøgningen indgives, senest 2 år efter at den herboende forælder opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 2. Fristen på 2 år regnes tidligst fra barnetsfyldte 6. år. 1. og 2. pkt. gælder endvidere ikke, hvis den herboende forælder ved udløbet af fristen på 2 år er forhindret i at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet, herunder som følge af tvist om forældremyndigheden over barnet, eller som følge af at barnets opholdssted ikke kendes, og hvis den herboende forælder efter forhindringens ophør søger at opnå opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 2, til barnet uden unødigt ophold."


Forslaget er fremsat af /u/thegreatzealander den 21-08-2016

0 Comments
2016/08/21
19:33 UTC

3

Forslag til ændring af udlændingeloven

§ 39 Stk. 9 ændres således at nedenstående:

Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent. Endvidere kan aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring. Ved beslaglæggelse af aktiver finder reglerne i retsplejelovens §§ 509-516 tilsvarende anvendelse, dog således at aktiver af en værdi af indtil 10.000 kr. og aktiver, som har en særlig personlig betydning for den pågældende, ikke tages i bevaring. Retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 finder anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Til

Dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent.

Ændringen træder i kraft ved vedtagelse i folketinget og er gældende for hele kongeriget.


Forslaget er indsendt af /u/Enevaelden den 21-08-2016

4 Comments
2016/08/21
18:03 UTC

9

Genåbning af Folketinget

Vi åbner hermed for ModelFolketinget igen efter en periode med inaktivitet henover sommeren.

Selvom vi alle har politiske uenigheder er vi alle enige om en ting. At vi ønsker at folketinget kan fortsætte. Derfor beder jeg alle om at alle partier sammen vil arbejde om det fælles mål om højere aktivitet.

For at vi kan opnå dette ønsker jeg at alle partier fremlægger lovforslag. Det er dog også vigtigt at forslagene kommer løbende, så hvert forslag kan blive gennemdiskuteret.

Vi skal også nå at have talt om finanslov, da det næste folketing ikke vil have tid til dette. Jeg håber at alle partier vælger at handle konstruktivt når vi diskuterer denne så vi kan lave den bedst mulige finanslov.

Vores folketing er desuden plaget af at vi har en masse inaktive medlemmer. Sålænge de er her skaber de et problem for vores model. Jeg foreslår at alle partier forsøger at etablere kontakt til de helt inaktive medlemmer hvis muligt, for at høre om de stadig ønsker at være med. Hvis ikke så vil jeg bede partierne udskifte dem.

Vi kan desuden i ModelFolketinget se frem til at blive en del af ModelEU, når vi er blevet mere aktive. Jeg håber at alle partierne gøre deres bedste for at sikre Danmark sin plads i dette internationale samarbejde.

Vi har dog også en sørgelig nyhed. Et af vores partier, Enhedslisten er blevet lukket på grund af inaktivitet. Aktive medlemmer har meldt sig ind i SF, som overtager Enhedslistens mandater.

11 Comments
2016/08/20
21:21 UTC

3

Spørgerunde: Finansministeren

Dette er en spørgerunde med finansministeren /u/grevemoeskr

Spørgerunden varer til og med søndag den 21. august.

4 Comments
2016/08/18
12:21 UTC

4

Spørgerunde: Medie-, Telekommunikations- og IT-ministeren

Jeg må desværre undskylde over at der ikke var en spørgerunde i mandags, dette skyldes at ingen i formandsgruppen havde tid til at sætte den op. Der er samtidig igen lavet om i planen. Jeg må igen rapportere at protokollen stadig ikke er opdateret.

Spørgsmål vil blive stillet til Medie-, Telekommunikations- og IT-minister /u/Frederikzen

Denne spørgerunde varer til og med søndag

4 Comments
2016/07/20
22:33 UTC

8

Bliv medlem af et parti!

Skriv venligst en kommentar med navnet på det parti du gerne vil blive medlem af nedenfor.


Partierne er nogle gange forskellige fra partierne i virkeligheden, så læs venligst alle manifesterne, før du beslutter dig.


#Partiernes manifester:


Der arbejdes på at hente manifester fra alle partierne.


#Discord


Discord er et program, der oprindeligt blev udviklet til gamere, men som også er meget velfungerende til vores formål her i MFT (ModelFolketinget). Mange partier har deres egen discord-chat, men MFT som helhed har også en, som du kan blive medlem af her: https://discord.gg/EaTnRhn


/u/Asuros, /u/troe2339, /u/m0rogfar eller en anden moderator kan kontaktes ved yderligere spørgsmål eller forespørgsler.

Held og lykke!

0 Comments
2016/07/16
23:26 UTC

3

Spørgerunde: Udenrigs- og forsvarsministeren

Da der ikke var en spørgerunde i mandags på grund af problemer i formandsgruppen, var spørgerunden med Miljø-, Energi og Klimaminister /u/Kildevang rykket til i dag. Han har desværre ikke tid, og derfor har formandsgruppen lavet om i planen. Protokollen er ikke opdateret om dette endnu.

Spørgsmål vil blive stillet til udenrigs- og forsvarsminister /u/m0rogfar

Denne spørgerunde varer til og med søndag

13 Comments
2016/07/14
11:14 UTC

3

Forslag til lov om repræsentation af Danmark

Forslag til lov om repræsentation af Danmark

(Danmarks officielle repræsentation i og udenfor Danmark gennem symboler såsom et flag og en nationalsang, samt en kongesang.)

Kapitel 1

Nationalsangen

§ 1

Danmarks officielle nationalsang fastsættes til Danmark, Mit Fædreland også kendt under navnet I Danmark er jeg født (herefter benævnt "nationalsangen") med tekst af H. C. Andersen og musik af Poul Schierbeck.

§ 2

Nationalsangen bør bruges ved følgende begivenheder:

1. Alle ikke-militære sportsbegivenheder af international karakter.

2. Statsbesøg af udenlandske statsoverhoveder, regeringsledere, medlemmer af udenlandske kongehuse eller personer af lignende karakter.

3. Væsentlige statslige begivenheder.

4. Internationale begivenheder, der afholdes på dansk grund.

5. Yderligere begivenheder, som Indenrigsministeren finder passende.

Stk. 2 Nationale sportsligaer opfordres til også at spille nationalsangen før kampe.

Stk. 3 Indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte yderligere regler vedrørende nationalsangens brug af statslige myndigheder eller ansatte.

Kongesangen

§ 3

Danmarks officielle kongesang til brug ved kongelig tilstedeværelse fastsættes til Kong Christian stod ved højen Mast (herefter benævnt "kongesangen") med tekst af Johannes Ewald og musik af Johann Hartmann.

§ 4

Kongesangen bør bruges ved følgende begivenheder:

1. Statslige begivenheder, hvor repræsentanter fra Kongehuset eller Regenten er til stede.

2. Statsbesøg af udenlandske kongehuse.

3. Andre statsbesøg, hvor Regenten er involveret.

4. Yderligere begivenheder, som Indenrigsministeren finder passende.

Stk. 2 Indenrigsministeren bemyndiges til at fastsætte yderligere regler vedrørende kongesangens benyttelse af statslige myndigheder eller ansatte.

Kapitel 2

Regler for Forsvaret

§ 5

Al militær personel i uniform, eller i civilt tøj i tjenesteøjemed, skal "stå ret" og gøre honnør til nærmeste Dannebrog, når nationalsangen eller kongesangen spilles.

§ 6

Forsvaret bør bruge kongesangen til Forsvarets egne formål, medmindre Forsvarsministeriet finder det nødvendigt, eller mere belejligt, efter de i denne lov fastsatte regler at bruge nationalsangen.

§ 7

Forsvarsministeren bemyndiges i fællesskab med Forsvarets ledelse til at fastsætte yderligere regler for brugen af og opførsel vedrørende national- og kongesangen.

Regler for skoler

§ 8

Skoler skal lære børn at synge nationalsangen og kongesangen.

§ 8 a Et barn kan, med tilladelse fra skolens ledelse, fritages fra at synge national- eller kongesangen. De skal dog stadig vise respekt ved at rejse sig, hvis muligt, og fjerne deres hovedbeklædning, såfremt deres hovedbeklædning ikke er af religiøs karakter.

Stk. 2 Beslutningen om fritagelse tages primært af skolens ledelse, men kan ankes til kommunalbestyrelsen, og i særlige tilfælde til Undervisningsministeriet.

Kapitel 3

Dannebrogs udseende

§ 9

Dannebrog er navnet på Danmarks officielle flag.

§ 10

Dannebrog er et rødt flag med et hvidt kors. Flagets størrelsesforhold bør være som i Bilag 1 i denne lov.

Stk. 2 Den røde farve bør være pantone 186C (svarende i RGB farver til R224 G 024 B 054 og HEX koden er #E31836), eller så tæt på som muligt.

Stk. 3 Den hvide farve bør være en ren og klar hvid.

Behandling af flaget

§ 11

Følgende regler anbefales befolkningen ved behandling af Dannebrog og skal overholdes af alle statslige og statsejede institutioner og Forsvaret:

1. Dannebrog skal af respekt aldrig røre jorden.

2. Et slidt flag skal brændes eller på anden respektabel vis destrueres.

3. Forholdet mellem flagstang og dannebrogs højde skal være 5:1.

4. Flaget skal altid vises respekt, og bør derfor aldrig bruges som fx sengebetræk, tøjdesign, borddug, gardin, tæppe, eller lignende.

§ 12

Der må ikke flages med dannebrog før solopgang, dog ikke før klokken 08:00, eller efter soldnedgang.

Stk. 2 Dette gælder dog ikke, hvis flaget er oplyst af projektører eller lignende.

§ 13

Et splitflag må kun bruges af statsinstitutioner, eller institutioner med særlig tilladelse fra Kongehuset eller Indenrigsministeriet.

Stk. 2 Det er dog tilladt for herboende danske tilhørende, dæks­både (halvdæksbåde), som udelukkende er be­stemt til lystfart at føre det såkaldte "yacht-flag", der er et orlogsrødt splitflag, med teksten Y.F. skrevet med gylden skrift i øverste venstre kvadrant.

Kapitel 4

Ikrafttrædelse

§ 14

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Grønland og Færøerne

§ 15

§§ 8 og 8 a gælder ikke på Grønland og Færøerne.

Bilag 1

Tegningen af Dannebrog i korrekte størrelsesforhold


Fremsat den 13. juni af /u/troe2339

10 Comments
2016/07/13
21:35 UTC

5

L 4 - Lov om ændring af udlændingeloven

#Forslag

Til

##Lov om ændring af udlændingeloven

§1

I Udlændingeloven foretages følgende ændringer:

1. § 9 stykke 1 i udlændingeloven ændres fra: " en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der [...]" til " en udlænding , som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person, der [...]"

2. § 9 stk.7 udgår af loven, således at følgende slettes: "Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 26 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-e, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen."

§2

Loven træder i kraft den 1/8 2016.

Fremsat den 19. juni 2016 af /u/Enevaelden (Radikale Venstre).


Ændringsforslag kan sendes til /u/troe2339 indenfor 48 timer. Ændringsforslaget skal tydeligt vise, hvad der ændres.

0 Comments
2016/07/13
15:16 UTC

5

Resultater: L007 og L008

L007 - Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

For: 8

Imod: 7

Lovforslaget går derfor til anden behandling


L008 - Lov om ændring af CO2 afgiften

For: 10

Imod: 3

Hverken for/imod: 1

Lovforslaget går derfor til anden behandling

2 Comments
2016/07/13
10:30 UTC

3

Spørgerunde: Statsministeren

Så er det tid til den første spørgerunde med en minister, nemlig statsminister /u/MSkare.

Denne spørgerunde slutter på søndag.

2 Comments
2016/07/07
15:13 UTC

5

Spørgerunde med ministrene

Så er det blevet besluttet at vi skal have spørgerunder med ministrene. Ligesom i det virkelige Folketing. Der vil være to ugentlige spørgerunder. Én mandag, og én torsdag. Hver anden mandag vil statministeren /u/MSkare svare på spørgsmål fra Folketingets medlemmer om regeringens planer, politik, beslutninger osv. Resten af spørgerunderne vil en af ministrene svare på spørgsmål vedrørende deres område.

På torsdag vil den første spørgerunde starte med statsminister MSkare. Jeg foreslår at I alle forbereder nogle spørgsmål indtil da.

En fuld oversigt kan findes i Folktingets protokol.

0 Comments
2016/07/06
16:29 UTC

3

Resultater: L 4, L 5 og L 6

Næste punkt på dagsordenen er resultaterne for lovforslagene med numrene 4, 5 og 6. Resultaterne lyder som følger:


L 4 - Lov om ændring af udlændingeloven

For: 11

Imod: 3

Hverken for/imod: 1

Dette lovforslag går derfor til 2. behandling.


L 5 - Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltning

For: 15

Imod: 0

Hverken for/imod: 0

Lovforslaget går derfor til 2. behandling.


L 6 - Lov om forbud af rituel omskæring

For: 12

Imod: 3

Hverken for/imod: 0

Forslaget går derfor til 2. behandling.


2 Comments
2016/07/05
06:03 UTC

6

L 9 - Lovforslag til Lov om cannabis - 1. behandling

Næste punkt på dagsordenen er lovforslag nr. 9: Lov om cannabis. Dette er lovforslagets 1. behandling.


#Forslag

Til

##Lov om cannabis

(Lovliggørelse af cannabis i Danmark til personligt brug af personer over 18 år.)

Kapitel 1

Legalisering af cannabis

§1

Cannabis fjernes fra listen over euforiserende i bekendtgørelse om euforiserende stoffer, jf. bekendtgørelse nr. 557 af 31. maj 2011 og lov om euforiserende stoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 13. juni 2016.

§ 2

Cannabis klassificeres i fremtiden som et rusmiddel på linje med alkohol.

Kapitel 2

Bestemmelser for brug af cannabis

§3

Cannabis må indtages af personer, der har fyldt deres 18. år.

Stk. 2 Cannabis må ligeledes kun sælges til personer, der, jf. denne lov, må indtage rusmidlet.

§4

En person må være i besiddelse af op til 5 gram cannabis på sin egen person eller på sin egen ejendom, deriblandt sit køretøj.

Stk. 2 Besiddelse af over 5 gram er forbudt, medmindre et salgscertifikat kan fremvises.

§5

Justitsministeren og Trafik- og infrastrukturministeren i fællesskab bemyndiges til at bestemme en øvre grænse for cannabis i blodet, hvor overtrædelse gør det ulovligt at føre et køretøj på danske veje.

Kapitel 3

Salg af cannabis

§ 6

Salg af cannabis må kun foregå fra salgssteder med et gyldigt salgscertifikat udstedet af Sundhedsstyrelsen i samarbejde med Fødevarestyrelsen.

Stk. 2 Justitsministeren og Sundhedsministeren i fællesskab bemyndiges til at bestemme kravene for optagelsen af salgscertifikatet.

§ 7

Salg af cannabis må kun foregå af en person, der har fyldt sit 21. år.

Stk. 2 Salgspersonale skal gennemgå et kursus om cannabis, hvorved de læres om eventuelle bivirkninger, skadelige effekter, sanitet og hygiejne vedrørende salget, samt yderligere emner, som Sundhedsministeren eller Justitsministeren finder anvendelige.

Stk. 3 Salgspersonale må ikke tidligere være straffet for ulovligt salg af rusmidler eller euforiserende stoffer.

§ 8

Salgsteder skal informere om de skadelige virkninger ved cannabis og sikker indtagelse af cannabis.

Stk. 2 Nærmere bestemmelser fastlægges af Justitsministeren og Sundhedsministeren i fællesskab.

Kapitel 4

Afgift på salget af cannabis

§ 9

Salget af cannabis pålægges en afgift på 40% af indtægterne fra salget af cannabis.

Kapitel 5

Straf

§ 10

Overtrædelse af § 3, stk. 1 og i denne lov straffes med bøde eller fængsel indtil 6 måneder. Ved udmåling af straf, herunder fastsættelse af bøde, skal der lægges vægt på mængden og gentagende overtrædelser.

§ 11

Overtrædelse af § 3, stk. 2 eller §§ 6-8 i denne lov straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år. Ligeledes fratages retten til at sælge eller dyrke cannabis fra salgsstedet og dets ejer i mindst 5 år og højest livstid. Ved udmåling af straf, herunder fastsættelse af bøde, skal der lægges vægt på mængden, alderen af køberen, mangel på id-tjek og gentagende overtrædelser.

§ 12

Overtrædelse af § 4 i denne lov straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år. Ved udmåling af straf, herunder fastsættelse af bøde, skal der lægges vægt på mængden og gentagende overtrædelser.

§ 13

Overtrædelse af § 5 i denne lov straffes som i § 117 i færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013.

Ikrafttrædelse

§ 14

Loven træder i kraft den 1. oktober 2016.

Stk. 2 Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne

Fremsat den 30. juni 2016 af /u/troe2339 (Dansk Folkeparti).

21 Comments
2016/06/30
19:00 UTC

4

Resultater: B 1 og L 3 - 2. Behandling af L 3

Første punkt på dagsordenen er resultaterne for afstemningen om beslutningsforslag nr. 1: Beslutningsforslag Om Oprettelse Af Uddannelse Som Misbrugskonsulent. Resultaterne lyder som følger:

For: 3

Imod: 6

Hverken for eller imod: 3

Beslutningsforslaget forkastes derfor.


Næste punkt på dagsordenen er lovforslag nr. 3: Lov om ændring af bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken. Resultaterne efter 1. behandling lyder således:

For: 15

Imod: 0

Hverken for/imod: 0

Forslaget går derfor til 2. behandling. Der kan sendes ændringsforslag direkte til /u/troe2339 indenfor 48 timer. Ændringsforslaget skal tydeligt markere, hvad der ændres.


#Forslag

Til

##Ændring af bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken

(Mindstealder for samtykke ved udmelding af folkekirken nedsættes fra 15 år til 13 år.)

§1

I bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken, jf. bekendtgørelse nr. 615 af 4. juni 2014 foretages følgende ændringer:

1. I §8 ændres stk. 1 til: “For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser efter §§1-6 af forældremyndighedens indehaver. Dog skal en person, der er fyldt 13 år, selv give sit samtykke."

2. I §8 tilføjes som stk. 2: “Personer under 13 år, som er konfirmeret i folkekirken, skal ligeledes selv give sit samtykke.”

§2

Ændringen træder i kraft d. 1 august 2016.

Fremsat den 18. juni 2016 af /u/Kaffe4200 (Kristendemokraterne).

0 Comments
2016/06/29
01:36 UTC

3

L 2 - Lov om ændring af værnepligtsloven - 2. behandling

Næste punkt på dagsordenen er lovforslag nr. 2: Lov om ændring af værnepligtsloven. Resultatet efter 1. behandling lyder som følger:

For: 14

Imod: 0

Hverken for eller imod: 1

Lovforslaget går derfor videre til 2. behandling. Der kan sendes ændringsforslag personligt til /u/troe2339 indenfor 48 timer. Ændringsforslaget skal tydeligt markere, hvad der ændres.

#Forslag

Til

##Lov om ændring af værnepligtsloven

(Mænd og kvinder skal udføre værnepligt på lige vilkår.)

§1

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 12. december 2003, med de ændringer, der følger af § 19 i lov nr. 69 af 4. februar 2004 og § 1 i lov nr. 1391 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres “mand” til “statsborger”.

2. I § 3 ændres “Mænd” til “Den” og i stk. 2 ændres “mænd” til “personer”.

3. § 21 a ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.

Fremsat den 16. juni 2016 af /u/troe2339 (DF).

0 Comments
2016/06/29
01:27 UTC

4

L001 - 2. behandling (Resultat af 1. behandling)

Næste punkt på dagsordenen er lovforslag nr. 1. Resultatet af afstemningen efter den 1. behandling er som følger:

For: 11

Imod: 0

Hverken for eller imod: 4

Lovforslaget går derfor til 2. behandling. Der kan stilles ændringsforslag. Disse skal sendes til /u/troe2339 indenfor 48 timer og skal tydeligt markere, hvad der ændres.


#Forslag

Til

##Lov om ændring af Færdselsloven

(Forsøgsordning med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år.)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013 foretages følgende ændringer:

1. I § 57 indsættes som stk. 3:

“Stk. 3 Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om en forsøgsordning, hvormed alderskravet for erhvervelse af kørekort sættes ned til 17 år betinget af ledsaget kørsel frem til det fyldte 18. år. Transport- og bygningsministeren kan i den forbindelse fravige § 56, stk. 2, nr. 1, § 128, stk. 4, § 129, stk. 4, 1. og 2. pkt., og § 131, stk. 1, samt fastsætte, at § 56, stk. 1, 2. pkt., tillige finder anvendelse i forhold til ledsageren. Transport- og bygningsministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at § 55, stk. 1, 2 og 4, 1. pkt., med de fornødne tilpasninger tillige finder anvendelse i forhold til ledsageren.”

2. I § 61, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter “kørekort”:

“, herunder bestemmelser om afgivelse af erklæring på tro og love.”

§2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Dette lovforslag blev fremsat af /u/troe2339 (Dansk Folkeparti).

4 Comments
2016/06/28
07:37 UTC

4

Forslag om ændring af CO2 afgift

I Lovbekendtgørelse nr. 321 af 4. april 2011 om kuldioxidafgift af visse energiprodukter justeres alle statser op med 1% fra 2017

Samt i Lovbekendtgørelse nr. 1163 af 8. oktober 2015 om indkomstskat for personer mv. (personskatteloven) ændres § 10, stk. 1 fra "44.000 kr" til "44.000+ 1/2750000 % af provenuet af CO2 afgiften året før"


Fremsat den 20. juni af /u/grevemoeskr (Det Radikale Venstre)

11 Comments
2016/06/20
14:12 UTC

4

Lovforslag til ændring af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel

Forslag til ændring af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel:

Ret til fravær under forældreorlov

§1

Følgende ændringer foreslås til loven om ret til orlov og dagpenge ved barsel:

§ 9. Efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger. Faderen eller medmoderen har dog ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen.

ændres til:

§ 9. Efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til forældreorlov i 32 uger. Faderen eller medmoderen har dog ret til at påbegynde forældreorloven inden for de første 14 uger efter fødslen. 12 af de 32 uger er reserveret til faderen ellen medmoderen; såfremt faderen eller medmoderen ikke benytter sig af ret til forældreorlov i mindst 12 uger, vil ret til orlov sv.t. resterende tidsrum frafalde.

§2

Ændringerne træder i kraft 1. august 2016.


Fremsat den 20. juni af /u/ComradeCocoanaut (Socialistisk Folkeparti)

3 Comments
2016/06/20
13:54 UTC

4

Forslag til Lov om Forbud mod rituel omskæring af drenge.

Forslag til Lov om Forbud mod rituel omskæring af drenge.

§1

I Straffelovens § 245 tilføjes § 245.b:

§ 245.b : Den, som ved et legemsangreb med eller uden samtykke bortskærer eller på anden måde fjerner det mandlige praeputium helt eller delvis uden lægefaglig indikation, straffes med fængsel indtil 3 år.

Stk. 2. Et individ kan give informeret samtykke til fjernelse af praeputium helt eller delvis af læge, såfremt individet er fyldt 16 år; i sådanne tilfælde frafalder straf fuldstændigt.

§2

Ændringen træder i kraft 15. juli 2016.


Fremsat den 20. juni af /u/ComradeCocoanaut (Socialistisk Folkeparti)

30 Comments
2016/06/20
13:52 UTC

3

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen

Forslag til Lov om ændring af lov om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven)

(Ophævelse af bestemmelser, som friholder kalenderføring, ministerbetjening og dokumenter udvekslet mellem ministre og folketingsmedlemmer fra at være omfattet af retten til aktindsigt)

§ 1

I lov nr. 606 af 12. juni 2013 om offentlighed i forvaltningen foretages følgende ændringer:

§ 22 ophæves.

I § 23, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »udenforstående,«: »og«.

§ 23, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3 bliver herefter nr. 2.

§ 24 ophæves.

§ 27, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-5 bliver herefter nr. 2-4.

I § 28, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-4,« til: »§ 23, § 25 og § 27, nr. 1-3,«.

I § 28, stk. 1, 2. pkt., og § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 23, § 24, stk. 1, § 25 og § 27, nr. 1-3« til: »§ 23, § 25 og § 27, nr. 1 og 2«

§ 2

Loven træder i kraft 15. juli 2016.


Fremsat den 20. juni af /u/ComradeCocoanaut (Socialistisk Folkeparti)

4 Comments
2016/06/20
13:51 UTC

1

Forslag til lov om ændring af udlændingeloven

#Forslag

Til

##Lov om ændring af udlændingeloven

§1

I Udlændingeloven foretages følgende ændringer:

1. § 9 stykke 1 i udlændingeloven ændres fra: " en udlænding over 24 år, som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person over 24 år, der [...]" til " en udlænding , som samlever på fælles bopæl i ægteskab eller i fast samlivsforhold af længere varighed med en i Danmark fastboende person, der [...]"

2. § 9 stk.7 udgår af loven, således at følgende slettes: "Opholdstilladelse efter stk. 1, nr. 1, litra a, når den herboende person ikke har haft dansk indfødsret i 26 år, og efter stk. 1, nr. 1, litra b-e, kan, medmindre ganske særlige grunde, herunder hensynet til familiens enhed, taler derimod, kun gives, såfremt ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til Danmark er større end ægtefællernes eller samlevernes samlede tilknytning til et andet land. Herboende personer med dansk indfødsret, der er adopteret fra udlandet inden det fyldte 6. år, og som senest i forbindelse med adoptionen har erhvervet dansk indfødsret, anses for at have haft dansk indfødsret fra fødslen."

§2

Loven træder i kraft den 1/8 2016.


Fremsat den 19. juni 2016 af /u/Enevaelden (Radikale Venstre).

6 Comments
2016/06/19
10:03 UTC

2

Forslag til ændring af bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken

#Forslag

Til

##Ændring af bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken

(mindstealder for samtykke ved udmelding af folkekirken nedsættes fra 15 år til 13 år.)

§1

I bekendtgørelse om stiftelse og ophør af medlemskab af folkekirken, jf. bekendtgørelse nr. 615 af 4. juni 2014 foretages følgende ændringer:

1. I §8 ændres stk. 1 til: “For ugifte personer under 18 år træffes bestemmelser efter §§1-6 af forældremyndighedens indehaver. Dog skal en person, der er fyldt 13 år, selv give sit samtykke."

2. I §8 tilføjes som stk. 2: “Personer under 13 år, som er konfirmeret i folkekirken, skal ligeledes selv give sit samtykke.”

§2

Ændringen træder i kraft d. 1 august 2016.


Fremsat den 18. juni 2016 af /u/Kaffe4200 (Kristendemokraterne).

10 Comments
2016/06/18
16:44 UTC

2

Beslutningsforslag til oprettelse af uddannelse som misbrugskonsulent

#Forslag

Til

##Oprettelse af uddannelse som misbrugskonsulent

Folketinget pålægger regeringen at oprette en uddannelse til forebygning og behandling af alkoholmisbrug.

Forslag

DAC-uddannelsen til misbrugskonsulent skal forlænges fra 18 måneder til 42 måneder, og deltagerbetalingen skal afskaffes. Uddannelsen skal samtidig laves til en professionsbachelor med 3-4 praktikperioder. Uddannelsen skal undervise i forebygning og behandling af misbrug af alkohol og rusmidler. Uddannelsen skal samtidig undervise i metoder inden for forskning på området.


Fremsat den 16. juni 2016 af /u/Kaffe4200 (Kristendemokraterne).

15 Comments
2016/06/16
20:26 UTC

6

Lov om ændring af værnepligtsloven

#Forslag

Til

##Lov om ændring af værnepligtsloven

(Mænd og kvinder skal udføre værnepligt på lige vilkår.)

§1

I værnepligtsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1242 af 12. december 2003, med de ændringer, der følger af § 19 i lov nr. 69 af 4. februar 2004 og § 1 i lov nr. 1391 af 21. december 2005, foretages følgende ændringer:

1. I § 1 ændres “mand” til “statsborger”.

2. I § 3 ændres “Mænd” til “Den” og i stk. 2 ændres “mænd” til “personer”.

3. § 21 a ophæves.

§2

Loven træder i kraft den 1. januar 2017.


Fremsat den 16. juni 2016 af /u/troe2339 (DF).

10 Comments
2016/06/16
18:45 UTC

6

Lov om ændring af færdselsloven

Lov om ændring af færdselsloven

(Forsøgsordning med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år.)

§1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1386 af 11. december 2013 foretages følgende ændringer:

1. I § 57 indsættes som stk. 3:

“Stk. 3 Transport- og bygningsministeren kan fastsætte regler om en forsøgsordning, hvormed alderskravet for erhvervelse af kørekort sættes ned til 17 år betinget af ledsaget kørsel frem til det fyldte 18. år. Transport- og bygningsministeren kan i den forbindelse fravige § 56, stk. 2, nr. 1, § 128, stk. 4, § 129, stk. 4, 1. og 2. pkt., og § 131, stk. 1, samt fastsætte, at § 56, stk. 1, 2. pkt., tillige finder anvendelse i forhold til ledsageren. Transport- og bygningsministeren kan endvidere efter forhandling med justitsministeren fastsætte, at § 55, stk. 1, 2 og 4, 1. pkt., med de fornødne tilpasninger tillige finder anvendelse i forhold til ledsageren.”

2. I § 61, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter “kørekort”: “, herunder bestemmelser om afgivelse af erklæring på tro og love.”

§2 Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Dette lovforslag blev fremsat af /u/troe2339 på vegne af Dansk Folkeparti.

12 Comments
2016/06/15
20:33 UTC

11

Regeringen

Regeringen består af partierne: Alternativet (Å), Det Radikale Venstre (B) og Socialistisk Folkeparti (F)

Det her er ministrene:

MinisterpostMinisterParti
Statsminister/u/MSkareÅ
Miljø-, Energi og Klimaminister/u/KildevangÅ
Finans- og Skatteminister/u/grevemoeskrB
Kultur- og Religionminister/u/UpThere
Uddannelses- og Forskningsminister/u/JurijFedorovB
Udenrigs- og Forsvarsminister/u/m0rogfarF
Justitsminister/u/Kolokol888Å
Social-, Sundheds-, Helheds- og Indenrigsminister/u/ComradeCocoanautF
Trafik- og Infrastruktursminister/u/WhereisfredB
Integration- og Udlændingeminister/u/EnevaeldenB
Medie-, Telekommunikations- og IT-minister/u/FrederikzenÅ
Erhvervs- og Beskæftigelsesminister/u/doller131F
17 Comments
2016/06/13
20:01 UTC

8

Valgresultat + Info

#Folketinget

Disse kandidater har vundet pladser i folketinget:

Alternativet (5)

  1. /u/MSkare
  2. /u/frederikzen
  3. /u/kildevang
  4. /u/upthere
  5. /u/kolokol888

Radikale Venstre (4)

  1. /u/grevemoeskr
  2. /u/Enevaelden
  3. /u/JurijFedorov
  4. /u/crunxx

Liberal Alliance (4)

  1. /u/MbEaTcAoLn
  2. /u/Nissmo3
  3. /u/Magnus-senpai
  4. /u/Cookies12

Socialistisk Folkeparti (3)

  1. /u/m0rogfar
  2. /u/ComradeCocoanaut
  3. /u/dollar131

Dansk Folkeparti (2)

  1. /u/charlesrussell
  2. /u/troe2339

Enhedslisten (2)

  1. /u/AllGray
  2. /u/Herbstein

Konservative Folkeparti (2)

  1. /u/Ricecows
  2. /u/muesli1998

Socialdemokraterne (2)

  1. /u/krisfab
  2. TBA

Kristdemokraterne (1)

  1. /u/kaffe4200

https://i.imgur.com/v8bxldg.png

#Europa-Parlamentet

Alternativet (2)

  1. TBA
  2. TBA

Radikale Venstre (1)

  1. /u/SexyBoy_DK

Liberal Alliance (1)

  1. /u/MaDpYrO

Socialistisk Folkeparti (1)

  1. /u/markgraydk

Dansk Folkeparti (1)

  1. /u/thegreatzealander

Enhedslisten (1)

  1. TBA

Detaljeret information om valget vil følge.

Alle parter skal fylde deres tomme pladser (hvor det står TBA)

Fra nu af, vil /r/ModelFolketinget ikke længere være META-subredditen för modellen. Der vil være /r/MFTMETA. /r/ModelFolketinget vil kun blive brugt til at simulere folketinget.

Folketinget har brug for en formand. Er der mere end én nominering til positionen vil folketinget stemme om det. De fire største partier vil udnævne fire næstformænd. Formanden vil organisere arbejdet i folketinget via at lave alle trådar med alle lovforslag og lignende. Formanden skal være medlem af folketinget. Formanden vil også representere folketinget for eksempel i EU og andre officielle møder. Nomineringen slutter på fredag.

Som moderator vil jeg udføre alle uppgifter hvis det mangler rigtige spillere til at gøre det. Derfor vil jeg udføre alle de nødvendige opgaver monarken har indtil videre (udnævne statsminister for eksempel). Jeg vil udnævne statsminister når det er et stabilt regeringsforslag.

Den valgte regeringen skal udnævne en dommer til den Europæiske Unionens domstol, og foreslå to kommissærer til Europa-Kommissionens formand.

Alle partier der har fået plads i Europa-Parlamentet bør forsøge at tilslutte til en EP-gruppe.

22 Comments
2016/05/31
19:24 UTC

9

Stemme i valget

https://docs.google.com/forms/d/10VCb6C0rRibOTCu764V01LrntJ1Dhz8dBPgIe04l-MQ/edit

Skriv "Jeg har stemt" i kommentarerne før verifikation.

136 Comments
2016/05/27
22:14 UTC

3

Debat om socialpolitik

4 Comments
2016/05/26
14:05 UTC

Back To Top